Min historie
En påskemorgen i 2006, skulle vise sig at være starten på en tur i helvede tur retur.
Jeg vågnede op med en meget mærkelig fornemmelse i min arm, den var ligesom sovende og føltes tung og død. Min krop var træt, og jeg mærkede at jeg havde let feber, samt smerter i den øvre del af min ryg, og kriblende sovende fornemmelser inde i ryggen. Det var faktisk som om der var små dyr under huden. Jeg blev naturligvis meget bange, og vidste der var noget helt galt..
Jeg gik rundt hele dagen, ventede på at jeg fik følelsen tilbage i armen,
Men det skete ikke. Da min kæreste kom hjem fra arbejde, tog han sig af vores små drenge, og jeg tog på skadestuen.
Jeg blev undersøgt, og sendt hjem igen senere på aftenen, med den besked på at det nok var lidt influenza tilstand.
Samme nat måtte jeg ringe efter ambulancen, da jeg mærkede sovende
fornemmelser i mit ansigt. Det snurrede i mine hænder og fødder og jeg havde følelsesløse områder på ryggen. Jeg blev indlagt og det blev starten på mange neurologiske undersøgelser, scanninger, rygmarvsprøve og meget mere.
Jeg fik diagnosen stress.
Jeg brugte dage, måneder, og år på at opsøge special-læger, behandlere, og psykologer - alt sammen uden virkning.
Jeg læste al den litteratur jeg kunne finde inden for området for at uddanne mig selv, til at kunne forstå hvad der skete med mig.
Jeg var efterhånden kun en skygge af mig selv, jeg var angst og deprimeret, og der var ingen hjælp at få..
Da lægerne ikke kunne påvise noget i mine prøver, "ja så måtte det nok være psykosomatisk", sagde min neurolog.
Efter 2 års sygdom, indvilgede jeg i at prøve antidepressivt medicin.
Håbet var, at så ville mine symptomer nok gå væk! Men ingen ting skete.
Men mig bekendt, hjælper antideppresiv medicin jo heller ikke på en bakterie-infektion.
Gennembruddet kom da jeg en nat faldt over en artikel om Borrelia, og sygdommens mange symptomer, samt at borrelia test i Danmark var upålidelige.
Jeg fandt også en artikel om nogle specialister i Tyskland, der kun arbejdede med Borrelia. (Borreliose Centrum Augsburg)
Jeg fik en konsultation hos lægerne, og en uge efter fik jeg diagnosen neuro Borreliose samt blandings infektioner - alt påvist i de blodprøver, jeg fik foretaget.
Jeg var lykkelig over at få en diagnose. Nu skulle kampen begynde – tilbage til livet.
Jeg bedte det danske sundhedssystem om behandling, men til min store overraskelse sagde de nej, selvom jeg havde alle mine testresultater med. Jeg havde kæmpet med de danske læger i næsten to og et halvt år, og nu skulle det vise sig, at jeg også skulle kæmpe for mine rettigheder som patient i det danske sundhedssystem.
En kamp som jeg tabte, og det endte med at jeg selv betalte for den medicinske behandling i Tyskland.
At komme i konsultation hos specialisterne i Augsburg, var som at træde ind i en helt ny verden, fyldt af håb lys og glæde.
Jeg har nu fået det meget bedre, og får stadig medicin. Jeg er ikke helt rask, men er på rette vej.
Jeg tør ikke tænke på hvordan det var gået mig uden Borreliose Centrum Augsburg.
|