|
   |
Hvad er borreliose?
Borreliose er en infektionssygdom, som kan opstå efter et skovflåtbid. Sygdommen har et meget blandet sygdomsbillede, der kan omfatte symptomer fra hud, hjerte, led og nervesystem. Det kaldes også Lymes sygdom.
Hvorfor får man borreliose?
Borreliose skyldes en infektion med en bakterie (Borrelia burgdoferi), overført af en blodsugende mide, skovflåten, som af og til fejlagtigt kaldes "tæge". Skovflåten sidder på højt græs og lignende og venter på, at en potentiel vært skal gå forbi. Får du en skovflåt på dig, vil den typisk vandre til et varmt, fugtigt og mørkt sted på din krop (skridtet eller armhulerne), men den kan slå sig ned alle vegne. Når skovflåten har fundet et passende sted på din krop at slå sig ned, stikker den sin sugesnabel i dig.
Skovflåten er en parasit, der lever af dit blod. I de fleste tilfælde forlader skovflåten dig efter et stykke tid, eller også fjerner du den, uden at der sker noget ved det. Men i nogle tilfælde har skovflåten en lille bakterie kaldet Borrelia burgdoferi i sit fordøjelsesapparat. Denne mikroorganisme kan blive overført til dig, så du får sygdommen borreliose.
Hvordan føles borreliose?
Ofte bemærker man skovflåten som det første tegn på, at der kan være noget galt. Men mange mennesker opdager ikke, at de er blevet bidt af en skovflåt. Husk at selv om man er blevet bidt af en skovflåt, er det ikke sikkert, man får borreliose. Men det er en god idé at snakke med sin praktiserende læge om, hvad man skal være opmærksom på.
De første faresignaler kan være:
En rød plet omkring det sted, hvor skovflåten bed. Den røde plet bliver gradvist større og større, og har ofte et blegt område i midten. Dette faresignal kaldes Erythema migrans.Erythema migrans kan også vise sig andre steder på kroppen end lige der, hvor skovflåten bed, og nogle får mange af disse røde pletter.
Der går i typiske tilfælde mellem 1 og 4 uger fra biddet til man får Erythema Migrans.
Der er mange, der får borreliose uden at have haft Erythema migrans
Sammen med erythema migrans er der mange, der oplever symptomer, som minder om influenza: træthed, hovedpine, let feber, led- og muskelsmerter og hævede lymfeknuder.
Hvilke mulige forværringer er der?
Acrodermatitis atrophicans
En tilstand, der især kan udvikles hos ældre kvinder. Der går ofte flere år mellem skovflåten har bidt og udvikling af dette fænomen. Det viser sig ved varige hudforandringer i nærheden af det sted, hvor skovflåten har bidt. Der er hævelseog blålig eller rødlig misfarvning af huden.
Neuroborreliose
15 % af personer med borreliose udvikler såkaldt neuroborreliose 1 uge til 4-5 måneder efter biddet. Der sker en påvirkning af centralnervesystemet, og symptomerne er meget forskellige og svære at skelne fra andre sygdomme.
Symptomerne starter ofte med smerter i ryggen, typisk mellem skulderbladene og i nakken (minder om diskusprolaps), smerterne forværres om natten.
Man kan få nervelammelser, især lammelse af ansigtsnerverne. Det komme typisk 1-4 uger efter at smerterne er begyndt.
Neuroborreliose kan også vise sig som hjernehindebetændelse (meningitis) med feber, hovedpine og stivhed i nakken.
I sjældne tilfælde kan sygdommen blive varig med en langsomt fremadskridende ødelæggelse af nervesystemet med lammelser, hørenedsættelse og udvikling af demens.
Neuroborreliose kræver omgående behandling
Ledbetændelse (Lymeartritis)
Det ses kun sjældent i Danmark. Det kan komme dage til år efter biddet. Ledbetændelse viser sig ved smerter og hævelse af led. Oftest rammes kun et enkelt led og meget sjældent mere end tre led. Knæene er de led, der rammes hyppigst. Derefter følger skuldre, albuer, fødder og hofter. Det svarer til gigtsymptomer. Uden behandling forsvinder hævelsen i løbet af 1-4 uger, men kan komme igen efter måneder eller år.
Påvirkninger af hjertet
Endelig kan borreliose vise sig som hjertebetændelse med symptomer på hjerterytmeforstyrrelser og eventuelt hjertesvigt.
Hvordan stiller lægen diagnosen borreliose?
Ofte vil historien om et skovflåtbid, efterfulgt af nogle af de ovenstående symptomer være det, der får lægen til at tænke på borreliose.
Diagnosen Erythema migrans stiller lægen ud fra sygehistorien og udslættets karakteristiske udseende. For at stille diagnosen med større sikkerhed kan lægen tage en blodprøve, for at få undersøgt, om du har antistoffer (kroppens modgift mod fremmede stoffer) mod Borrelia i blodet. Antistoffer kan typisk påvises 2-4 uger efter smitten, men undertiden kan der gå op til 8 uger før man har antistoffer. Det betyder, at man kan have infektion med Borrelia, selvom antistoftesten er negativ. Omvendt er en positiv test ikke altid ensbetydende med nylig infektion med Borrelia, idet antistofferne bliver i blodet i årevis efter overstået infektion. OBS! Desværre er antistoftesten ikke en perfekt blodprøve, og såkaldte falsk negative resultater forekommer ret ofte.
Sandsynlig videre udvikling
Ved hurtig og tilstrækkelig behandling, vil erythema migrans og dermed sygdommen oftest gå i ro inden for ca. 14 dage. Selv uden behandling vil de fleste tilfælde gå i ro af sig selv uden at efterlade varige men, men behandling mindsker risikoen for senere symptomer fra nervesystem og led.
Har man først fået symptomer fra nervesystem, led eller hjerte kan der gå op til 2-3 år inden man kommer sig over symptomerne.I enkelte tilfælde udvikles en varig (kronisk) sygdom med varige mén. Det kan godt komme flere år efter skovflåtbiddet.
Det kan være meget vanskeligt at påvise en borreliose infektion. En rapport har vist, at det gennemsnitligt tager 22 måneder og syv læger for en borreliose ramt person at få stillet diagnosen.
|
